Bander i kamp om narkomarkedet

De har navne som Black Cobra, Borhandrengene og Den Internationale Klub. De består af utilpassede unge med anden etnisk baggrund end dansk, de forsøger at kontrollere det danske narko­marked, og de efterlader i stigende omfang frygt, vold og død i kølvandet på deres toptunede biler.

Frygtet barn har mange navne, men det mest frygtede af dem alle er Black Cobra. Sådan hedder den største gangster­gruppering blandt ikke-etniske danskere herhjemme.

Man kan kun gætte på, hvor mange denne dybt kriminaliserede bande tæller, men politiet skønner, at det drejer sig om cirka 300 medlemmer, der er spredt ud over hele Sjælland. Ved hjælp af et usædvanligt stærkt sammenhold, trusler og hensynsløse metoder har de mange steder presset selv de ellers så magtfulde rockere i bund i kampen om de lukrative narko­markeder, der alene i Storkøbenhavn menes at have en værdi på over 1,5 mia. kr. årligt. Andre steder mener politiet, at rockerne og gangsterne har indgået mere eller mindre formaliserede aftaler om at dele markederne imellem sig – ganske enkelt for at undgå blodsudgydelser. Bandidos og Hells Angels har fundet nogen at være bange for, og det er ikke politiet.

De bliver stærkere og stærkere, indvandrerbanderne, og de tager i stigende omfang metoder i brug, som man ellers skal til nordamerikanske storbyghettoer for at finde af tilsvarende karakter.

Hurtige på aftrækkeren

Det indebærer, at de mest hærdede bandemedlemmer ikke går af vejen for at anvende håndvåben, maskinpistoler og tilsyneladende også sprængstoffer, hvilket politiets fund af et arsenal af våben, narko og eksplosiver vidner om.

Men hvem er de, medlemmerne af Black Cobra, DIK, Borhan-drengene, Abdi-gruppen – og hvad de ellers hedder?

Der er næsten altid tale om arbejdsløse og utilpassede unge, ofte med muslimsk baggrund. Deres forældre taler sjældent godt dansk, er ofte selv arbejdsløse og kan derfor ikke fungere som forbilleder. »Forbillederne« finder de i stedet i toppen af de lokale bander, for her sidder en stærk kerne af afstumpede, ofte hash- og kokain­afhængige unge mænd, der kører i toptunede biler, har lækre damer, fede stereoanlæg – og som er »respekteret« af alle. Sådan beskrives miljøet i hvert fald af en sjællandsk politimand med flere års erfaring med 2G-banderne, som han kalder dem.

Han ønsker ikke at stå frem med navn, men han beskriver deres netværk som »fantastisk effektivt«. Hvis et enkelt bandemedlem føler sig chikaneret af en gruppe etniske danskere, så går en mobilkæde straks i gang, hvorefter et tæskehold i løbet af bare 10-15 minutter er ankommet for at sætte sig i respekt, til blodet flyder. Konsekvensen er, at alle frygter dem, og ingen tør genere dem.

Loyalitet over for sin bande er ét og alt i denne verden. Det gælder om at bevare sin ære og respekt, og den, som sladrer eller udfordrer loyaliteten, er på det nærmeste dødsdømt.

Løver og krigere

I februar udtrykte en fængslet livvagt for en en nordjysk 2G-bandes præsident sin filosofi på denne måde over for Ekstra Bladet:

»Vi er ægte løver og krigere. Veteraner i gangsterverdenen. Med løverne i Den Internationale Klub og de arabiske og tyrkiske brødre i Black Cobra har danskerne fået en underverden, som I slet ikke kan hamle op med. Vi er blevet hærdede og hårde af al den foragt, I har vist os, lige fra vi var små.«

Rekrutteringen indledes da også meget tidligt. På Nørrebro og i flere københavnske forstæder møder politiet drenge helt ned til tiårsalderen, der ryger hash, laver småhærværk, og som færdes i drengebander, der aspirerer til optagelse blandt de rigtige gangstere.

Vestjyske kristendemokrater vil af med Bodil Kornbek

Kristendemokratiske lokalpolitikere og menige medlemmer i Vestjylland kræver, at Bodil Kornbek trækker sig som partileder, og at partiet drejer til højre. Bodil Kronbek afviser at trække sig.

Partiets vestjyske lokalpolitikere krævede tirsdag aften på et møde med partiledelsen i Aulum ved Herning af Bodil Kornbek, at hun stiller sin formandspost til rådighed, så partiets hovedbestyrelse kan indsætte en ny leder midlertidigt eller straks indkalde til et ekstraordinært landsmøde.

"Vi mener, at hun skal trække sig som landsformand. Valgkampen er slået fejl. Den var en fiasko, og det må vi tage til efterretning," sagde Kristendemokraternes Kristian Ahle.

Kristian Ahle, der sidder i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune, sagde også, at Kristendemokraterne må vende blikket mod "blå stue", og han understregede, at det er vigtigt, at de kristne grundværdier kommer mere i fokus.

Også næstformænd skal gå
Også Kornbeks to næstformænd, tidligere folketingsmedlem Mogens Nørgård og Tove Buch skal gå, kræver vestjyderne ifølge et af partiets tre byrådsmedlemmer i Ringkøbing-Skjern, Kristian Ahle.

På dagens møde vil de vestjyske lokalpolitikere også kræve, at partiet ændrer kurs, så støtten fremover gives til borgerlig side i erkendelse af, at det var en fejl at pege på Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt som statsministerkandidat.

"Jeg forstår godt, at der er uro. Vi er alle skuffede oven på det her valgnederlag," sagde Bodil Kornbek blandt andet i et interview med TV 2/Nyhederne, hvor hun i samme åndedrag afviste, at hun trækker sig fra formandsposten.

Efter mødets slutning sent tirsdag aften fastslog Bodil Kornbek på ny, at hun fortsat er formand for Kristendemokraterne.

Kristendemokrater håber på genvej til tinget

Partiets vestjyske kandidat Tove Videbæk kan vinde et kredsmandat, hvis hun får lige så mange stemmer som ved sidste valg.
Kristendemokraterne kommer tilbage til Christiansborg, selvom partiet ikke skulle klare spærregrænsen på to procent.

Det er partiets lokalpolitikere i Midt- og Vestjylland i det mindste overbeviste om.

På landsmødet i Middelfart fremhævede blandt andre byrådsmedlem Arne Nielsen fra Holstebro, at regionsmedlem Tove Videbæk har gode chancer for at få et kredsmandat i region Midt- og Vestjylland og dermed trække et eller to tillægsmandater med ind i Folketinget, skriver Kristeligt Dagblad.

Det kræver 'blot', at Tove Videbæk får lige så mange stemmer, som hun gjorde ved regionsvalget i 2005, det vil sige omkring 18.000-20.000 stemmer.

Større chance for kredsmandat ved dette valg
At chancen for et kredsmandat er større denne gang end ved sidste valg hænger sammen med, at landets valgkredse efter en reform er inddelt på en anden måde end ved sidste folketingsvalg.

Partiledelsen er dog ikke meget for at markedsføre denne mulighed for at komme ind via Christiansborgs bagindgang.

Partiformanden: For defensivt kun at satse på kredmandat
Partiformand Bodil Kornbek vil ikke sælge Kristendemokraterne som et 'vestjysk parti' til vælgerne. På et pressemøde blev hun spurgt, om man ikke burde gøre mere ud af Tove Videbæks chance over for vælgerne, da det måske kunne begrænse deres frygt for at spilde en stemme på partiet.

»Nej, det ville være alt for defensivt. Vi er bredt politisk parti for hele landet og ikke et parti for Lolland-Falster, Bornholm eller Vestjylland«, siger hun.

Tove Videbæk kritisk over for sin formands partilinje
Skulle det lykkes Tove Videbæk at trække et eller to folketingsmedlemmer i Folketinget, vil det være noget nær skæbnens ironi for det lille parti. Netop Tove Videbæk har været kritisk over for Bodil Kornbeks kursændring og valget af Helle Thorning-Schmidt (S) som statsministerkandidat.

Nedtoningen af den 'firkantede abortmodstand' har også givet anledning til panderynker i partiets vestjyske højborg.

Formanden forsøgte at bygge bro till de skeptiske vælgere
På landsmødet forsøgte Bodil Kornbek dog at bygge bro til de skeptiske, borgerligt sindede vælgere - og ikke mindst til de vælgere, der har fået indtrykket af, at partiet har nedtonet sin kristelige inspiration.

»For Kristendemokraterne handler det helt grundlæggende om de værdier, der er inspireret af kristendommen. Vi tror på, at alle mennesker er ligeværdige, og derfor skal behandles med respekt. Det gælder det ufødte foster og den politiske kamp for at bringe aborttallet ned. Det gælder vores børn og unge, familierne, dem på arbejdsmarkedet og dem udenfor, den enlige mor, seniorerne og den døende«, sagde Bodil Kornbek blandt andet i sin landsmødtale.

Lav vælgertilslutning bliver endnu lavere
Partiets valgslogan er 'vi tror på dig', men flere talere understregede, at 'vi tror på Gud', og at der både skal bedes og arbejdes, hvis det skal lykkes at få partiet tilbage i Folketinget.

I dagens meningsmåling, som Vilstrup har udført for Politiken, får partiet kun 0,8 procent af stemmerne. Det er en halvering i forhold til folketingsvalget for to år siden og samme tilbagegang i forhold til Vilstrups måling i lørdags.

Kristendemokraterne, der ellers medlemsmæssigt står forholdvis stærkt, har også mistet omkring 400 medlemmer det seneste år, så der nu er 4.600 tilbage.

Partiledelsen anslår selv, at de blødere formuleringer om abort har kostet omkring 100 medlemmer.

Sass til Khader: Du kan blive minister hos os

Socialdemokraterne er åbne for at tilbyde Ny Alliance ministerposter. Det får Anders Fogh Rasmussen (V) mere svært ved på grund af Pia Kjærsgaard (DF). Mens Anders Fogh Rasmussen (V) og Bendt Bendtsen (K) har brugt weekenden på at advare borgerlige vælgere om at stemme på Ny Alliance og deres formand, Naser Khader, så er både Socialdemokraterne og de radikale åbne over for et regeringssamarbejde med Ny Alliance.

»Vi siger, at de radikale, Konservative og Ny Alliance er oplagte at indgå samarbejde med. Vi har også sagt, at vi gerne vil samarbejde tæt. Kan det så også være et regeringssamarbejde? Ja, det kan det godt«, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).

Ny Alliance kan altså få ministerposter i en regering ledet af S?

»Ja, det vil vi da ikke afvise«, siger Sass Larsen.

Mere at byde på
Han mener, at Socialdemokraterne har mere at byde på for Ny Alliance, end regeringspartierne har. Allerede i valgkampens første fase har Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, og Naser Khader udstillet deres uenigheder og trukket fronterne skarpt op på asylspørgsmålet især.

»Hvis Fogh vil tilbyde ministerposter, skal Pia Kjærsgaard (DF) og Naser Khader (NA) sidde i samme regering. Og det ville da være festligt, men det kan Fogh ikke tilbyde, for det vil Pia Kjærsgaard aldrig acceptere. Hvem kan så tilbyde det? Det kan Socialdemokraterne«, siger Henrik Sass Larsen.

Der er på venstrefløjen ikke samme forhindring for at lukke Ny Alliance ind i en regering, fordi både S og R er åbne over for regeringssamarbejdet med Khader.

»Der er ingen grund til at udelukke noget på forhånd. Vi går efter en regering, der er uafhængig af Dansk Folkeparti og er forankret i midten«, siger næstformand Morten Østergaard (R).

Er der nogen diametrale forskelle, der skiller radikale fra Ny Alliance?

»Som en naturlig konsekvens af, at det er to forskellige partier, så er der også forskelle. Som eksempel kan jeg nævne, at vi har en grøn skattereform, der er fuldt finansieret og socialt afbalanceret - det er mere, end man kan sige om Ny Alliances. Og så går vi ind for et fuldt og helt medlemskab af EU«, siger Morten Østergaard.

Dansk Folkeparti afviser blankt konservativ plan

Dansk Folkeparti kan ikke se, hvorfor flere konservative ønsker et andet flertal end VKO. Næstformand Peter Skaarup advarer mod at satse på Ny Alliance.
»Det lyder helt urealistisk«.

Det siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, til, at en række konservative og en enkelt venstremand gerne vil fri af det tætte samarbejde med Dansk Folkeparti og i stedet finde flertal med Ny Alliance og de radikale.

»Vi advarer mod, at centrale dele af regeringens politik skal findes med vekslende flertal. Det vil være meget besværligt og betyde, at man må gennemføre en politik, som stritter i forskellige retninger«, siger Peter Skaarup.

Ikke praktisk muligt
I dagens Berlingske Tidende ser trafikminister Jakob Axel Nielsen (K) det ligefrem som »en drømmesituation«, hvis Venstre og de konservative både har en flertalsmulighed med Dansk Folkeparti og med Ny Alliance og de radikale.

Men at det skulle være en drøm, forstår Peter Skaarup ikke.

»På mange områder står Ny Alliance og de radikale for det modsatte af det, som Dansk Folkeparti og regeringen har gennemført. Det gælder både retspolitikken og udlændingepolitikken«, siger Peter Skaarup, som også fremhæver sagen om afviste asylansøgere, som et område, hvor partierne er delte.

»Det er ikke praktisk muligt at gå fra den ene side til den anden. Hvis man med Ny Alliance aftaler at afskaffe asylcentrene, mens man med Dansk Folkeparti beslutter, at de afviste asylansøgere skal blive i centrene. Det er helt urealistisk«.

Samarbejder med alle
Peter Skaarup siger, at han holder sig til, at den konservative leder, Bendt Bendtsen, har betegnet Ny Alliance som »mere rød en blå«, og at Dansk Folkeparti og regeringen har er lavet »en bunke gode resultater«.

Vil det sige, at du afviser at sidde i regering med Ny Alliance?

»Jah.. (griner)... det er svært at forestille sig. Det vil være svært at bygge bro mellem holdningerne, og Ny Alliance har holdninger, som er i direkte modstrid med det, vi vil. Men vi samarbejder med alle. Vi vil ikke - som nogle - holde nogen partier uden for indflydelse, vi samarbejder med alle«.

Politiet slår ring om statsministeren

Politiet er i højeste alarmberedskab, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag kommer til Svendborg på sin valgturné landet rundt.

Belært af erfaringerne fra valgkampen i 2005, hvor statsministeren blev verbalt overfaldet og truet af aggressive og højtråbende autonome demonstranter i gågaden, tager politiet ingen chancer med sikkerheden, skriver Fyns Amts Avis i dag.

"Vi har folk på plads allerede fra middagstid. Vi bevogter Hotel Svendborg, hvor han starter og slutter sin løbetur i eftermiddag," oplyser lederen af vagtcentralen hos Fyns Politi, vicepolitiinspektør Torben Schultz-Pedersen.

Ingen aflysninger
Sammen med sikkerhedsfolk fra PET er politiet med hele vejen på Anders Fogh Rasmussens løbetur "den ekstra kilometer", som han har gjort til en daglig stunt under valgkampen. I 2005 måtte han aflyse sin løbetur i Svendborg, fordi det var for farligt. Men det er der ingen planer om denne gang.

Statsministeren skal holde aftenpassiar på Naturama, er politiet også til stede der?

"Ja, vi er også på Naturama," siger Torben Schultz-Pedersen og tilføjer:

"Vi er så tilstrækkeligt mange, at vi kan håndtere situationen, og vi vil forsøge at skaffe statsministeren sådanne forhold, at han kan holde sin tale, så folk kan høre ham. Det er målet."

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen ville holde sin tale på Gerritsplads i Svendborg under valgkampen i januar 2005, blev han totalt overdøvet af de autonome demonstranter, der kaldte ham "morder" på grund af den danske deltagelse i Irakkrigen. Det udviklede sig så dramatisk, at fire demonstranter blev anholdt og lagt i håndjern, mens en synligt rystet statsminister blev bragt i sikkerhed på Hotel Ærø, hvor Venstre havde indlogeret sig.

Janni er rykket på nettet

Janni og hendes fantastiske sport opsevans med speciel fo´kus på fodbold er nu rykket på nettet. www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk hvor hun generøst deler ud af alle sine superlativer omkring sport mm. Sitet er et rigtig drenge univers hvor man for stryret de fleste lyster...Odset rykker.

DF: Lad anti-islamister demonstrere

En dansk ledet forening må ikke demonstrere i Bruxelles mod islam. Det er uacceptabelt, mener Dansk Folkepartis Mogens Camre.

Anti-islamister skal have lov til at demonstrere i Bruxelles mod muslimer. Det mener både Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU. Det er foreningen ’Stop the Islamisation of Europe’ (SIOE), der på seksårsdagen for tvillingetårnenes fald i USA vil demonstrere imod, hvad de kalder ’islamifiseringen af Europa’. Foreningen er en europæisk udbygning af den danske forening ’Stop islamiseringen af Danmark’. Og i front for det hele står foreningens formand, danske Anders Gravers. Borgmester bremser demonstrationMen allerede før årsdagen er demonstrationen officielt blevet spoleret af Bruxelles' borgmester, Freddy Thielemans, som har forbudt den anti-islamistiske forsamling, da han frygter slagsmål. Den beslutning er sjælden i Bruxelles. For hvert år går omkring 600 demonstrationer gennem byen, og siden 2001 har kun seks grupper fået besked på at holde sig væk fra gaderne. Freddy Thielemans holdning er langt ude, mener Anders Gravers, som nægter at anerkende forbuddet.»Vi mener simpelthen, det er ulovligt«, udtaler han til Ritzau. Muslimsk overmagtOg hans vrede er forståelig, mener Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Mogens Camre. Forbuddet er et tegn på svaghed over for muslimer, og det vil have konsekvenser for Europa langt ud i fremtiden, understreger han. »Når islamisterne oplever, at vi trækker os tilbage og ikke demonstrerer mod dem, bliver de overbevist om, at der ikke skal meget terror til, før europæerne knækker sammen. Det er pinligt, at Bruxelles kapitulerer. Borgmesteren burde ubetinget tillade demonstrationen, for lader vi stå til, skader vi hele Europa. På sigt kan det kun ende i et blodbad«. Ytringsfrihed frem for altParlamentsmedlemmet for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard, mener også, at gruppen skal have lov til at råbe deres holdning ud. »Af princip synes jeg, det er en dårlig idé at forbyde demonstrationer. Folk skal have lov til at samles, underordnet hvilken politisk fløj de tilhører. Til gengæld vil jeg mene, at morgendagens demonstrationen kalder på en modmarkering - mest af alt for ytringsfriheden skyld«. ’Stop the islamisation of Europe’ har forsøgt at få ophævet forbuddet ved at trække sagen for en domstol - men uden held. Alligevel forventer Anders Gravers, at deltagere fra hele Europa vil trodse forbuddet sammen med ham.

Geertsen ud af politik - borgerlig krise i København

Venstres leder i København, kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen, forlader sin borgmesterpost to år før tid og uden fremtidsplaner. Han afviser, at Venstre-toppen har medvirket til hans politiske exit.

Helt uventet forlader Venstres leder i København, kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen, sin borgmesterpost i utide og siger fra 1. januar helt farvel til dansk politik.
Dermed kulminerer den borgerlige københavnske nedtur, der blev grundlagt med Søren Pinds forsmædelige valgnederlag i 2005. Martin Geertsen har tidligere været på kant med Venstres ledelse, som han under den seneste valgkamp beskyldte for at være topstyret og for lidt liberale. Han ønsker dog ikke at smække med døren, men siger om sin pludselige afgang:
»Hvis du sigter til, at nogen har presset mig til beslutningen, eller der er noget andet på Københavns Rådhus, der gør det, så er svaret nej. Det er ene og alene min egen beslutning.«
Geertsens beslutning er dramatisk for Venstre, der nu for anden gang på under to år skal finde en ny oppositionsleder. Foreløbig er en ny kronprins eller kronprinsesse ikke kørt i stilling til posten.
Martin Geertsen har overvejet sin beslutning i et par måneder.
»Jeg kunne godt tænke mig noget andet og prøve et liv uden for politik. Nu vil jeg kaste mig ud i et frit fald og finde ud af, hvad tilværelsen ellers har at byde på,« siger Martin Geertsen, der ikke har et andet job på hånden.
Du gjorde dig upopulær i valgkampen, da du stillede op til Folketinget. Hvis du havde et bedre ry, havde du så også forladt politik?
»Man kan stille sig selv mange spørgsmål om hvis og hvis. Jeg lever jo i den virkelighed, jeg lever i. Nogle af de ting, jeg har gjort, fortryder jeg.«
Hvad fortryder du?
»Jeg synes ikke, det var særlig klædeligt for partiet, det opgør som Jens Rohde og jeg havde i 2005,« siger Martin Geertsen.

Thomas Larsen: Er S parat til ansvaret?

Analyse: Helle Thorning-Schmidt doserede sin tale, så den kom til at bestå af lige dele benhård kritik af VK-regeringen og en målrettet satsning på at overbevise alle om, at Socialdemokraterne er bedst til at sikre velfærd på et økonomisk forsvarligt grundlag.

Danskerne skal overbevises om, at Socialdemokraterne igen kan lede en regering og stå i spidsen for nationen. Det var det underliggende tema i Helle Thorning-Schmidts tale til partifællerne i Aalborg i går.
Væk var de kække ord om, at »jeg kan slå Fogh«, som hun brugte, da Frank Jensen skulle besejres i opgøret om formandsposten. Ganske vist sluttede hun sin tale med ord, der syntes stærkt inspireret af Martin Luther Kings historiske tale med vendingen »I have a Dream«. I Thornings version blev det til: »Jeg har en ide«.
Bortset fra dette retoriske greb var det tydeligvis målet for S-formanden at binde sin politik sammen i en helhed og skabe overblik over de budskaber, som hun gerne vil have danskerne til at bakke op inden næste valg.
»Ny ansvarlighed« lød overskriften på talen, og det sidste budskab til partisoldaterne i Aalborg handlede om, at partiet nu er klar til at overtage regeringsansvaret.
HELLE THORNING-SCHMIDT doserede sin tale, så den kom til at bestå af lige dele benhård kritik af VK-regeringen og en målrettet satsning på at overbevise alle om, at Socialdemokraterne er bedst til at sikre velfærd på et økonomisk forsvarligt grundlag.
Hun talte vredt om den meningsløse Irak-krig, de drastiske nedskæringer i hjælpen til fattige lande, Foghs binding til Bush, afviklingen af miljø- og klimapolitikken, den golde blokpolitik på Christiansborg, den skæve sociale udvikling i Danmark samt nedslidningen af velfærden i daginstitutioner, folkeskole og ældrepleje. I ren valgkampstil fastslog hun, at Energiministeriet er forsvundet i en øde ventesal i Transportministeriet, mens Miljøministeriet er reduceret til et velmenende bureau for dannelsesrejser til Grønland.
Regeringens skattepakke blev rubriceret som asocial, ufinansieret og uansvarlig.
Nu som før er det Thornings vigtigste budskab, at Socialdemokraterne vil investere i velfærd og ikke i skattelettelser. Hun talte udførligt om danskernes stille tvivl på, om tingene er i orden i dagens velfærdssamfund:
»Den lille tvivl, der handler om; lærer mine børn nu nok, har de plads nok at lege på, er det min mor der kan komme til at ligge på en hospitalsgang, er det mig der skal vente på behandling, hvis jeg får kræft,« lød det fra Thorning.
Socialdemokraternes svar på denne tvivl er bl.a. at investere massivt i den offentlige sektor og indføre velfærdsrettigheder, som skal udstyre hver enkelt dansker med klare rettigheder og altså overordnet set genskabe tilliden til den offentlige sektor.
Velfærdsrettighederne er ubetinget partiets vigtigste aktuelle slagnummer, men målinger viser, at rettighederne langt fra er gået hjem hos vælgerne, og derfor risikerer partiet at ramle mod muren på ny, hvis det ikke lykkes for S-ledelsen at forklare velfærdsrettighederne bedre i den kommende tid eller lancere mere succesrige offensiver.
Den nye betoning af egen økonomisk ansvarlighed over for VK-regeringen kan også vise sig som et tveægget sværd. Her kan S-ledelsen hurtigt komme til kort over en regering, som sidder på centraladministrationen og dermed råder over en enorm kapacitet til »talkrige«, som er svære at gennemskue for de fleste, ligesom S-ledelsen nemt bliver sårbar, når dens egne finansieringsplaner lægges frem og regnes igennem af regeringen.
TILBAGE STÅR, at der venter et langt, sejt træk, hvis vælgerne skal overbevises om, at Thorning-Schmidt og S-holdet skal stå i spidsen for en ny regering.
Selv i en tid, hvor VK-regeringen har begået eklatante fejl ved lanceringen af skattepakken, har gennemlevet sin største interne krise siden 2001 og er blevet massivt kritiseret af hjemlige og internationale økonomer for at være letsindig i den økonomiske politik, står Thorning & Co. i stampe.
Vælgerne er i bevægelse, viser alle målinger.
Men uden om Socialdemokraterne.
Når S-kongressen slutter i dag, skal Thorning have formået at overbevise sine egne om, at Socialdemokraterne rykker tættere på og ikke længere væk fra magten. Opgaven er ikke nem, for i baglandet og fagbevægelsen er mange partifæller dybt bekymrede over, at partiet lige nu ligger under det historisk dårlige valgresultat fra februar 2005. De tier med deres kritik for ikke at rokke ved båden, men fortsætter de dårlige målinger, holder tavsheden med garanti ikke, og så vil partiet have kurs mod en ny krise.
Næsten symbolsk var det den gamle S-formand, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som op til kongressens start evnede at trække overskrifter med et udspil, nemlig sin globale kamp mod de internationale kapitalfonde, mens ingen udspil kom fra S-ledelsen.
Måske er den nye generation parat til ansvaret, men selv med et perfekt udgangspunkt har de svært ved at overbevise danskerne om det.

Siger Thomas Larsen.

Nyrup tager en ny periode i Europa

Den tidligere statsminister har både lysten, og energien til en ny tørn i Europa-Parlamentet, siger han. Formandsposten hos De Europæiske Socialdemokrater ønsker han også at bevare.
Når der i 2009 igen skal være valg til Europa-Parlamentet, genopstiller tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
');
//-->
// Visual basic helper required to detect Flash Player ActiveX control version information
Function VBGetSwfVer(i)
on error resume next
Dim swControl, swVersion
swVersion = 0
set swControl = CreateObject("ShockwaveFlash.ShockwaveFlash." + CStr(i))
if (IsObject(swControl)) then
swVersion = swControl.GetVariable("$version")
end if
VBGetSwfVer = swVersion
End Function
Sub AT_FLASHO1105232_FSCommand(ByVal command, ByVal args)
call AT_FLASHO1105232_DoFSCommand(command, args)
end sub
»Det ser jeg ikke nogen grund til, at jeg ikke skulle gøre,« siger den tidligere S-formand til Berlingske Tidende efter at han havde været en tur på talerstolen ved Socialdemokraternes Kongres i Aalborg i går.
»Jeg tror, at man hele tiden skal spørge sig selv, om man har kræfter, energi og lyst til at fortsætte, og det har jeg. Jeg tror fortsat, at jeg kan gøre en forskel,« siger den 64-årige Nyrup, der var en sand stemmesluger ved parlamentsvalget i 2004. Her hentede han over 407.000 stemmer det højeste personlige stemmetal nogensinde ved et EU-parlamentsvalg i Danmark.
Nyrup tilkendegiver samtidig, at han ogsåønsker en periode mere som formand for De Europæiske Socialdemokrater en stilling han har besat siden 2004.
»Jeg hører kun, at folk gerne ser, at jeg også viderefører mine opgaver der. Det er stykket sådan sammen, at man bliver valgt for en to et halvt-årig periode, og det kommer til at passe med, at næste kongres bliver i sommeren 2009,« siger han.
EU er en makker
Poul Nyrup Rasmussen peger selv på flere vigtige indsatsområder, som han vil arbejde med de kommende år i Europa-Parlamentet.
»Mit gennemgribende projekt er at sikre, at alle borgere i Europa forstår, at EU ikke er en konkurrent til vores demokratiske rum derhjemme, i Folketinget, regionerne og kommunerne. Det er en makker til at sikre, at det vi gerne vil, er det vi også opnår,« siger han og peger på mdstanden mod skruppelløse kapitalfonde som en anden mærkesag.
Den forhenværende partiformand mener ikke, at Helle Thorning-Schmidt som i øjeblikket kæmper med meningsmålinger, der ligger under katastrofevalget i 2005 kan lære af De Europæiske Socialdemokrater.
»Nej, det synes jeg ikke. Der er altid inspiration fra de forskellig lande, som vi kan lære af, men ikke på det overordnede politiske plan. Der synes jeg, valget mellem velfærd og skattelettelser er det klare budskab, som jeg også ser trænge mere og mere igennem rundt omkring i Europa.«

Fortsat tilbagegang for Venstre

Det store regeringsparti går tilbage efter skatteaftalen og ligger nu fire procentpoint under sin vælgertilslutning ved folketingsvalget.

Venstre fortsætter sin tilbagegang oven på skatteaftalen, mens Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti begge går en anelse frem i en meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzaus Bureau i dagene efter, at de tre partier indgik aftalen om skattelettelser.I forhold til Catinéts meningsmåling i august har K og DF stort set samme vælgertilslutning, mens Venstre står til at gå 1,2 procentpoint tilbage. Set i forhold til valgresultatet er Venstres tilbagegang imidlertid på fire procentpoint. Også de konservative står i dag en smule dårligere end ved valget, mens DF holder sin vælgertilslutning.På linje med andre meningsmålinger i de seneste måneder viser undersøgelsen, at Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke længere kan mønstre flertal alene med Dansk Folkeparti. Tilsammen står de tre partier til 84 mandater i Folketinget, og de er nødt til at få Ny Alliance med for at nå over de nødvendige 90 mandater.

Gerner fik et tilbud, hun ikke kunne afslå

Den radikale Elsebeth Gerner Nielsen forlader Folketinget. I stedet skal hun være rektor for Designskolen Kolding. Men det er ikke fordi hun er træt af politik.

Christiansborg og København er godt, men Designskolen og Kolding er bedre.Sådan kan den helt korte version af den tidligere kulturminister og radikale politiker Elsebeth Gerner Nielsens exit fra dansk politik skrives. Torsdag aften kom nyheden om, at hun fra årsskiftet skifter Folketinget ud med Designskolen i Kolding, hvor hun skal være rektor. Men det er ikke fordi, hun er træt af politik.- Det var faktisk lidt af et tilfælde. Jeg blev i sommer ringet op af et headhunterfirma, som fortalte at stillingen som rektor på Designskolen i Kolding var slået op og spurgte, om det var noget for mig. Det gibbede i mig med det samme. Designskolen er en af de bedste uddannelsesinstitutioner på designområdet. Ikke bare i Danmark, men i Europa. For det andet ligger skolen i samme by, som jeg bor i. Så jeg får mulighed for at følge mit barn i skole og leve et meget mere aktivt familieliv, end jeg har haft mulighed for indtil nu, siger hun til Ritzau.

Qvortrup: Bendtsen samler på nederlag

Det kunne have været så godt, men det endte alligevel så skidt. Bendt Bendtsen (K) havde faktisk al grund til at ende øverst på podiet, men et solidt fejltrin har placeret ham i modsatte ende af skalaen, når regeringens nye skatteaftale analyseres, skriver Urban.

»Bendt Bendtsen må have en magnetisk tiltrækningskraft på politiske nederlag - for det her kunne faktisk have været en sejr for De Konservative,« mener politisk kommentator og tidligere spindoktor Henrik Qvortrup.Han henviser til, at den konservative formand burde have taget æren for overhovedet at få presset regeringen til skattelettelser:»Det resultat, der er kommet nu, er hverken stort eller prangende, men med en smule list kunne det her været udlagt som en konservativ sejr. I stedet satte Bendt Bendtsen succeskriteriet for De Konservative til, at topskatten blev lettet - og dermed ændrede han det, der kunne have været en sejr, til et nederlag,« forklarer Henrik Qvortrup og henviser til, at en lettelse af topskatten hele tiden har været ‘urealistisk'. Berlingske Tidendes politiske kommentator, Thomas Larsen, lægger sig i samme boldgade:»Det er klart, han skal kæmpe for den skattepolitik, han ønsker og altså også gå efter et opgør med topskatten. Men risikoen ved den strategi er, at han kan ligne en taber efterfølgende,« vurderer han.Bendt Bendtsen selv har erklæret sig tilfreds med aftalen, som han mener ‘er til gavn for hele Danmark'. Han har dog samtidig erkendt, at ‘der er grænser for, hvor meget 18 mandater kan få igennem'. Fra Thomas Larsen lyder rådet til Bendt Bendtsen slet og ret ‘kom videre':»Det farligste, han kan gøre lige nu, er at gå i politisk infight med DF om, hvem der er vindere eller tabere. På den måde bliver fokusset helt fjernet fra, at der rent faktisk kom lettelser. Han skal i stedet koncentrere sig om at få gjort baglandet klart, at det her er de politiske realiteter på Christiansborg, og at det her var så langt, som man kunne nå i denne omgang.«