Odense laver plan for letbane

Moderne sporvogne skal om 10 år transportere folk rundt i Odense.

Sådan lyder visionen for den konservative borgmester, Jan Boye, der har udarbejdet en skitse for en fynsk letbane i samarbejde med Fynbus.

En letbane er en moderne sporvogn, der kører på skinner og kan transportere mange mennesker rundt i byen på en miljøvenlig måde.

- Det er et stort skridt i retning mod at gøre Odense til den ultimativt miljøvenlige by - gerne med en mere bilfri bykerne. Så jeg er meget tilfreds med skitsen, siger borgmester Jan Boye.

Borgmesteren foreslår, at banen kan etableres i samarbejde med private investorer.