Glemte dyr i snavsede rengøringsmidler


Politiske uanstændige rengøringsmidler med hang til dyr er hvad de fleste og mest benyttede produkter rent faktisk er, for som de siger hos Forsøgsdyrernes Værn; Rengøringsmidlerne er snavset, de er testet på dyr!
Du kan inden på Forsøgsdyrernes Værn se meget mere og ikke mindst deres oplysnings film her: http://www.glemtedyr.dk

Thorning-Schmidt kan slå Løkke


Helle Thorning-Schmidt (S) kunne ikke slå Fogh. Men en meningsmåling viser, at hun har en chance for at slå den mulige arvtager, finansminister Lars Løkke.

Der er mere statsminister over Helle Thorning-Schmidt (S) end over Lars Løkke Rasmussen (V). I hvert fald hvis man skal tro vælgerne i en ny Gallup-måling, skriver Berlingske Tidende.

I målingen svarer 40 procent af vælgerne, at S-formanden er mest egnet som landets næste statsminister, mens finansminister Løkke Rasmussen efter uger med rod i bilagene må konstatere, at kun 37 procent mener, at han er egnet. Under den seneste valgkamp scorede Fogh dobbelt så højt som Thorning i samme spørgsmål.

- Det viser, at vi har et potentiale og en chance, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, mens Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, betegner målingen som ubrugelig, fordi Løkke endnu ikke er stået frem som statsministerkandidat.

Kamal Qureshi på vej ud i kulden


Socialistisk Folkeparti sender nu endegyldigt den forhenværende sundhedsordfører Kamal Qureshi ned på bageste række. Han får ingen poster i folketingsgruppen efter sagen om hans brug af et falsk navn i forbindelse med fremleje af hans lejlighed. Hans folketingskandidatur er også til diskussion.

SF lader nu endegyldigt hammeren falde over den tidligere sundheds- og ligestillingsordfører Kamal Qureshi, der ikke får sine poster tilbage efter sagen om hans brug af falsk navn på en lejekontrakt. Det står klart efter et møde i går mellem SFs gruppeformand Ole Sohn og Kamal Qureshi, der nu går en særdeles usikker politisk fremtid i møde.

»Sygehusområdet og forebyggelse er meget vigtige områder for os, og for at give det en klar profil, så bliver Karl H. Bornhøft vores nye hovedordfører,« siger Ole Sohn.

Balladen begyndte, da Kamal Qureshi blev afsløret i at have brugt falsk navn i forbindelse med udlejning af et værelse i sin lejlighed. Her brugte han navnet »Oliver«, hvilket er navnet på den mand, han selv lejer lejligheden af, og sagen endte med at blive meldt til politiet og behandlet som en bedragerisag. Politiet opgav dog sagen, og Kamal Qureshi genoptog sit arbejde i folketingsgruppen. Men i går fik han altså besked om, at han må forblive på bageste række.

»Har fuld opbakning«

En anden forklaring er, at Kamal Qureshi har deltaget i et kritisk asylnetværk. Først oplyste han til resten af folketingsgruppen, at det havde han intet med at gøre - senere viste det modsatte sig.

Og Kamal Qureshis trængsler slutter ikke her, for det ser også ud til, at hans muligheder for at blive genopstillet til Folketinget er til diskussion

»Ja, vi har ikke truffet nogen beslutning i endnu. Det sker først efter sommerferien, og jeg kan ikke vide, hvordan det ender,« siger Peter Køller, der er formand for den partiforening på Amager, der har opstillet Kamal Qureshi. Han understreger dog, at han ikke har vendt ryggen til den højt profilerede politiker.

Kamal Qureshi mener, det er helt hen i vejret, at han skulle være sat på bageste række.

»Jeg er stadig ordfører på de områder, jeg tidligere har beskæftiget mig med. Patienter og det reproduktive for eksempel. Det er jeg kun glad for. Og så har jeg fuld opbakning i mit bagland. Her skal vi have en urafsteming om, hvem der skal være kandidater. Sdiste gang blev jeg nummer et. Jeg er glad for den opbakning, jeg har haft og stadig har,« siger Qureshi.

Søren Pind forlader borgerrepræsentationen


Venstres tidligere spidskandidat i København stopper i borgerrepræsentationen i protest mod Ritt Bjerregaard.

Venstres Søren Pind trækker sig fra sin post i Københavns borgerrepræsentation. Han siger til TV 2 News, at det sker i protest mod Ritt Bjerregaard.

Søren Pind blev valgt ind i borgerrepræsentationen i 1994 og blev 1997 valgt som landets yngste borgmester som teknisk- og miljøborgmester.

I 2005 stemte danskerne Søren Pind ind i Folketinget.

V-ordfører: Nej til tørklæde-dommere


Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, melder sig på linje med Dansk Folkeparti i spørgsmålet om, hvorvidt dommere må bære muslimske tørklæder eller anden religiøs hovedbeklædning.

"Jeg mener, at alle religiøse og politiske symboler skal ud af retslokalerne. Lige meget om det er tørklæder eller turban eller kors. De fleste ville føle sig utrygge i en retssag, hvis dommeren skiltede med sin politiske eller religiøse holdning."

Det siger Inger Støjberg, der trods sin titel som politisk ordfører understreger, at hendes kommentar udelukkende er udtryk for hendes egen personlige holdning.

"Når man som borger møder staten og myndighederne, skal man kunne føle sig tryg ved, at det kun er lovens bogstav og intet andet, der gælder," siger Inger Støjberg.